Gå til sidens indhold

Obduktionskursus

Bliv bedre og mere sikker i obduktion af køer.

Obduktion Ko 2, As

Dødeligheden blandt de danske malkekøer er stagneret på et forholdsvis højt niveau over de senere år, og det ser ikke rigtig ud til, at det rykker sig.

Flere forskere belyser, at viden omkring dødsårsag er vigtig i forhold til at forebygge de lidelser, der er årsagen til, at køer dør i den enkelte besætning. Der er også belyst en sammenhæng mellem, hvad landmanden tror, er årsagen, og til hvad der så bliver fundet som årsag, når der udføres en obduktion. Der er også mange køer, som skrives ud af besætningen med en kode »ukendt dødsårsag«. Derfor skal der mere viden til, for at vi kan sænke dødeligheden.

Du kan derfor nu få opdateret dine skills i at obducere en ko – få fif til at få kikket de rigtige steder på en nemmere måde og bliv bedre til at tolke på det, du så finder. Det er nemmere at overbevise landmanden om, at man skal obducere den døde ko, hvis man føler sig mere sikker i det, man laver, og at man ved, at man ofte finder en dødsårsag.

Underviser
Henrik Elvang Jensen, Professor KU SUND 

Kursusledelse
Anne Skovbjerg, bestyrelsesmedlem Faggruppe Kvæg, tlf. 2148 7986

Medbring
Kedeldrag og gummistøvler – der bliver udleveret overtrækstøj

Kontakt

Anita Christensen
Kursussekretær

Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk

Anita Ny